Ved borgermødet om bymidten den 03.09.2020 blev der rejst spørgmål fra salen, som blev besvaret af Panelet.

1. Nettobygningens facede mod Bybuen er grim og fremstår som bagside.
   • Det er der lært af. Resten af bebyggelsen vil få flere elementer af teglsten og træ-elementer, så ensformede malede facede-elementer undgås.
   • Der er 2 ejerteams:
     • 1927 Estate med GPP arkitekter, der har delområde 1 og 6
     • Skovlunde Bymidte og JN Group, der har de øvrige områder
2. Hvorfor graves der ud lang tid inden byggeriet begyndes, så vi skal se på en lodseplads gennem flere år? – det kunne man som udvikler godt være bekendt at gøre noget ved. Man kan f.eks lave pæne facader på indhegningen og rejse væltede hegn.
   • Alle havde forventet, at byggeriet kom hurtigt i gang, men planlægning og projektering har taget længere tid end forventet
   • Der var problemer med indtrængen og fester i bygningerne
   • Der skulle gives plads til byggeri i delområde 1
3. Hvorfor vender altaner på Nettobygningen mod øst, så de ikke får aftensol?
   • Facaden mod Bybuen vender mod nordvest, og den valgte løsning med altaner mod sydøst er valgt for at give sol det meste af dagen, og for med udformningen at skabe beboernærvær. Hvis altaner var vendt mod Blybuen i stedet, ville altaner være isolerede, få for lidt lys og have trafikstøj.
4. Byggeriet mod Boulevarden virker højt og massivt i forhold til, hvad der ligger i forvejen. Hvad er der gjort af tanker om det?
   • Bygningen mod Boulvarden har den højde, der er bestemt i lokalplanen
5. Bystrædet bliver smallere, højere og trangt i forhold til oplægget fra Vandkunsten. Hvordan bliver det med lysindfald og mørke, hvad endte debatten fra sidste år med og hvilken betydning får det?
   • Debatten sidste år endte med et borgermøde og en dispensation givet på den baggrund. Det der det grundllag, der arbejdes på i dag.
   • Det vurderes ikke, at der er særligt skyggefulde områder sammenlignet med tilsvarende byggerier.
   • Samtlige lejligheder i bygningen mod Boulevarden har altan mod syd samt en mere end 700 kvm. fælles taghave med orangerier, så der er rigeligt med muligheder for at trække ud i grønne områder, hvor der i hvert fald ikke er skygge.
   • Det, som bygningen mod Boulvarden kaster skygge på, er opholdsområdet på dækket i midten, hvor haveniveauet i sig selv er hævet en etage, så de omkringliggende bygninger opleves som en etage mindre.
   • Analyser med sol- og skyggediagrammer kan findes i oplægget på Kommunens hjemmeside.
   • Bystrædet snævrer sig ind ug udvider sig for at give et brudt forløb, som er hyggeligt at gå i, og ikke som “en vindblæst provins-gågade”.
   • Tegningen snyder med skyggevirkning, så strædet ser smallere ud, end det i virkeligheden bliver.
   • Strædets størrelse er fortsat nogenlunde det samme som hidtil.
6. Bliver det ejer- eller lejeboliger?
   • Alle lejligheder i område 1 og 6 (langs Boulevarden samt rækkehusene) bliver lejerboliger.
   • De øvrige områder bliver delvist ejer- og delvist lejerboliger.
7. Hvor mange parkeringspladser bliver der, bliver der pladser til el-biler, og hvor skal nye beboere i område 1 parkere, indtil parkeringspladser i det centrale område er færdige?
   • Normen er politisk bestemt i lokalplanen, og der bliver lavet det antal pladser, som lokalplanen foreskriver.
   • Når man bor stationsnært, er det muligt at tage offentlig transport. Det skal dog være muligt at have bil, men der vil være forskellige typer af lejlighed med forskellige behov for parkering. Yngre mennesker prioriterer bil lavere end ældre mennesker. Parkerings-normen er i lokalplanen er politisk afstemt til alle disse forhold.
   • Der er forskellig norm for erhverv og bolig.
   • Der er lovgivet norm for, hvor mange ladestandere, der skal være.
   • Det bliver til 70 pladser til område 1 og 110 pladser til område 2. Alle pladser hertil bliver etableret i område 2, hvor der også vil være midlertidige pladser til område 1 under byggeriet af område 6, ellers kan der ikke fås ibrugtagningstilladelse for område 1.
   • Det er ikke optimalt, at område 1 skal parkere i område 6, men de forskellige ejere skal tilvejebringe deres egne pladser, og derfor er det er nødvendigt. Man kan forestille sig, at ejerne af det centrale område vil udleje parkeringspladser, men det er op til ejerne heraf.
8. Der bliver 263 pladser i det øvrige område set i forhold til 100-150 boliger, idet der bliver en vis grad af dobbeltudnyttelse, da erhverv og boliger ikke har behov for pladser på de samme tidspunkter.
   • Man vil gerne have parkeringspladser, men man gerne vil gerne have dem gratis. Det koster 300.000 kr. at bygge en parkeringsplads i kælder, og det er der ikke mange, der er villige til at betale til for deres anden bil. Det er et stationsnært område, hvor det ikke bør være nødvendigt med to biler. De fleste vil hellere bruge de pengene på at købe rækkehus et andet sted.
   • Det endelige antal parkeringspladser afhænger af hvilket byggeri, der endeligt gives byggetilladelse til efter forhandling med kommune og borgere.
9. Hvordan bliver tilkørselsforhold for lastvogne til butikker?
   • I den endelige løsning bliver der ensrettet færdsel fra indkørslen tættest ved Boulevarden til udkørslen ved Netto. Ved Netto vil de holde ved gavlen, som det også sker i dag.
10. Hvordan bliver tilkørselsforhold for lastvogne til byggepladsen?
    • Byggepladssikkerhed og trafikforhold er et projekt i sig selv, som håndteres af Kommunen i forbindelse med tildeling af byggetilladelse.
11. Det sydligte område ved Ballerup Boulevard og Torvevej er i lokalplanen opdelt i flere åbne byggefelter, men det er ikke det, der bliver bygget nu. Er det noget, som skal i høring, eller har Kommunen bare valgt at godkende det?
    • Der er tale om en ændring, der kræver dispensation, som er en politisk beslutning. Dispensation kræver ikke nødvendigvis høring, kun nabohøring hvis naboer får umiddelbar gene. Det vurderes ikke at der er naboer, der får gene.
    • Der er en lang proces fra første til sidste tegning, hvor Kommunen forsøger at få projekterne så tæt på lokalplanen som muligt.
    • Ud over ønsket om at skærme det indre rækkehusområde, er der med køb af Circle K grunden behov mere lejlighedsareal til at skabe økonomi i projektet.
12. Der er fremlagt skitseforslag til det sydligste område mod Boulevarden og Torvevej, hvilket forudsætter dispensation fra Lokalplanen. Hvordan er det tænkt, at byggeriet ikke kommer til at vende ryggen udad, og at det virker integrerende for sammenhængen med byparken og den kommende sydlige bymidte – to vigtige elementer i grundlaget for lokalplanen?
    • Bygningsmassen i Vandkunstens forslag er anderledes end det, der er optaget i lokalplanen, hvor det er lavet om til en mere skærmende struktur af rækkehuse i op til 4 etager. Skitseforslaget er ikke højere end 4 etager.
    • Området var oprindeligt tænkt som overdækket parkeringsdæk, Det er dog ikke foreneligt med brandkrav, hvor man skal kunne komme til bygningernes facader og redde på bagsiden af bygningerne, og hele arealet kan derfor ikke overdækkes. I stedet lægges bygningerne som oprindeligt i Vandkunstens forslag. Direkte adgang for krydset ind i området vil ikke være gavniligt for kvaliteten i området, og man har derfor valgt at lukke hjørnet mod krydset og i stedet lave trappeanlæg mod torvet i Bystrædet, hvilket vil skabe et bedre bymiljø.
    • Indgangene til etageboligerne er placeret inden i området, så der fås god kontakt med boligerne inden i områderne, så man kommer hinanden mere ved.
13. Skitseforslaget vil flytte de sydligste bygninger i Bystrædet, så Bystrædet bliver lidt smallere på det sted. Hvad er bevæggrunden for dette?
    • I område 6 vil man tilgodese børn og haver og indrette området på en måde, så det er sikkert at færdes med bil til og fra parkering. Det har derfor været nødvendigt at skubbe bygningen 2 meter på det sted, hvor strædet er bredest. Ellers skulle haveanlægget indskrænkes.
14. Nu bygges randbebyggelsen først og den centrale del senere. Hvad vil Kommunen gøre for, at det ikke ender med en bymidte uden butikker og erhvervsliv? – kan Kommunen bestemme, hvilke byggefelter, der bygges først?
    • Kommunen kan ikke politisk beslutte, at der skal være butikker, hvis der ikke er marked til det. Lokalplanen giver muligheden for butikker, og det er op til bygherre at skaffe butikkerne.
    • Det er Kommunens ambition, at der fyldes op med butikker som bestemt i lokalplanen. Det følger Kommunen løbende op på. Hvis det viser sig umuligt, må der ses på det derfra.
    • Bygherre har ikke interesse i at trække det i langdrag – tomme butikker, fulde ejendomsskatter og ingen indtægter er ikke nogen god forretning.
    • Der er flere grundejere, og ejerne af område 1 og 6 går i gang så snart, byggetilladelser er klarlagt. Derfor bygges der mod Boulevarden først.
15. Bygningen ved Bybuen i forlængelse af Nettobygningen har ikke været nævnt. Hvad er planen med den?
    • Bygningen bliver den sidste, der etableres, da pladsen også skal bruges som adgangsvej til den centrale byggeplads.
16. Hvad kommer der af kultur og grønt i Bystrædet, så man bliver en del af området og ikke kun en gæst, når man passerer igennem?
    • Der kommer siddegrupper med bænke og beplantning, der spiller sammen med beplantningen på Boulevarden. I lokalplanen er der bilag med landskabsprojekt, som også indtænkes. Detail-projekteringen sker, når det vides hvilke typer af butikker, der kommer.
    • En del af butikkerne bliver caféer med udeservering og udeliv, så man også oplever dét som et miljø.
17. Rykker byggeriet længere ud på Boulevarden, nu det har været nødvendigt at købe et stykke grund herfra?
    • Arealet har været nødvendigt at tilkøbe for at sikre brandredning fra Boulevarden. Bygningen rykker ikke længere ud.
18. Hvad er der blevet af det store torv?
    • Det har aldrig været meningen med et stort torv i Nord.
    • Idéen er, at der skal være pladsdannelse i Syd, men det kan ikke loves.
    • Det er aftalt med Skovlunde Lokalråd, at der snart kan begyndes at se på planerne for Syd.
19. Hvad vil man gøre for at sænke farten på Bybuen?
    • Der er allerede afsat penge til at friske Bybuen op, men der ventes til byggeriet og tung lastvognskørsel er afsluttet.
    • Der vil blive set på midlertidige foranstaltninger i byggeperioden.
20. Hvad bliver prisniveauet for de nye lejligheder og rækkehuse – kan almindelige mennesker komme til at bo der?
    • Der afventes svar fra investorerne, som vil afgøre økonomien. Det forventes, at lejepriserne på de første boliger i område 1 kan offentliggøres inden for ca. 4 uger.
    • Priserne for område 6 kommer også til at afhænge af, hvor meget der skal ventes på byggetilladelse og dermed hvor mange omkostninger, der påløber.
21. Ved tidligere møder blev det sagt, at der ville være indkørsel til parkeringsdæk under Bystrædet fra vejen mellem Blokhaven og rækkehusene. Er de underjordiske parkeringer helt droppet?
    • Der er forskellige ejere for område 6 og det centrale område.
    • Udformningen af underjordisk parkering i det centrale område afhænger af de butikker, der kommer til at leje. Der kan blive tale om udgravet parkeringskælder, parterre eller en helt tredje løsning. Hvis det går som det håbes, og der kommer 1-2 dagligvarebutikker, bliver der bestemt udgravet til parkering. Hvis ikke, bliver der ikke behov for at lade butikkerne gå så langt ind under dækket, og pladsen vil i stedet blive udnyttet til parkering.
22. Kan det gamle springvand blive en del af den nye plan?
    • Arkitekterne er bedt om at gøre deres yderste for at indarbejde de kunstelementer, der er i det nuværende, herunder springvandet og skiltet med verdenshjørnerne, som bymuseet dog også er interesserede i. Der kommer helt sikkert til at ske genbrug af de elementer, der historisk har været.
23. Hvad er planerne med overgangen på Boulevarden og tunnelen, som stadig benyttes, idet det har tidligere været bekræftet, at der ikke var nogen endelig beslutning?
    • Det er stadig tanken, at undergangen skal blive en overgang.
    • Lukningen af tunnelen er ved at blive koordineret med Kommunen og vil naturligt ske i forbindelse med byggetilladelsen, da der kommer til at køre maskiner, hvor man i dag går.
    • Lukningen af tunnelen er en præmis, der har været helt siden Vandkunstens forslag.
    • De fleste andre steder, der byudvikles lukkes tunneler, eller der etableres i hvert fald ikke nye, da de ofte bliver utrygge rum i den mørke årstid.
    • Kommunens har ikke opfattet, at tunnelen har været endeligt afgjort.
    • Der er en pladsdannelse der, hvor tunnelen kommer ud i dag. Hvis det skal ændres, skal hele strædet tegnes om.
    • Der vil blive kigget på, hvordan det bliver at komme over Boulevarden for svagt gående.
24. Hvor mange boliger kommer der i den nye bygning ved apoteket?
    • Som det ser ud nu, kommer der 8 boliger.
25. Er der slet ikke interesserede butikker – byggeriet kommer jo først i gang, når der er butikker på banen, medmindre der træffes en anden beslutning?
    • Der er en stor og meget positiv interesse fra det lokale næringsliv, men det går trægt med at trække andre til.
    • Det er nærliggende at trække corona-kortet. Mange kædebutikker har brugt deres kræfter på at håndtere den usikre situation, de befiinder sig i og den fremtid, de ser ind i. Der er trukket mange heste til truget, men de kan ikke tvinges til at drikke.
26. I område 1 er der indgang fra Boulevarden, mens der i område 6 er indgang fra indersiden. Hvorfor denne forskel, og hvordan skal man komme til med flyttebil fra Boulevarden?
    • I område 1 er indgangen fra Boulevarden for at skabe et mere aktivt liv dér. Det er også muligt at komme ind fra bagsiden, og der er portgennemgang
    • I område 6 er vil man gerne skærme området. Man har ikke nødvendigvis behov for at komme om på ydersiden. Børnefamilier kan dermed også leve mere inde i det trygge rum.

Panelet bestod af:

• Skovlunde Bymidte P/S – ejer af Bymidten Nord
  • Bjørn Skouenby, medejer og direktør
• JN-Group – bebygger det centrale område (Bystrædet m.v.)
  • Henrik Skaarup Nielsen, direktør
• 1927 Estate – bebygger delområde 1 (langs Boulevarden) samt delområde 6 (Irma p-plads og tankstation)
  • Anders Horsbøl, forretningsudvikler
  • Martin Thingstrup Odgaard, ejendomsudvikler
• GPP arkitekter – arkitektstue for 1927 Estate
  • Søren Madsen, direktør
  • Mette Dalsgaard Hansen, sagsarkitekt
• Ballerup Kommune
  • Hella Tiedemann, formand for kommunalbestyrelsens Teknik og Miljøudvalg
  • Steen Pedersen, centerhef for By, Erhverv og Miljø
  • Annegitte Hjort, byplanarkitekt